Mulighed for at sætte sit eget præg
Plastvinduer og –døre behøver ikke altid bare at være hvide. Hvis stil, arkitektur eller udformning på hus eller bygning lægger op til en anden farve på vinduer og døre, kan vi tilbyde et stort udvalg af forskellige farver og træstrukturer. Du kan vælge at få farve udelukkende på udvendig side og beholde den hvide farve indvendig, men du kan også vælge at farvelægge begge sider, enten i den samme farve eller i to forskellige farver.
Farven lægges på vindues- og dørprofilerne med en folie, der er langtidsholdbar over for vejrbelastninger og solpåvirkning, inden vinduerne og dørene produceres. Dette garanterer en ensartet struktur og farve.
Vedligeholdelsen af de farvede vinduer og døre er som ved de hvide – vask profilerne, når du pudser glasset.
Nedenfor ser du de forskellige muligheder for farver. Der kan eventuelt være en farveforskel på, hvad du ser her på skærmen og så den virkelige foliefarve. Så har du udset dig en farve, du kunne tænke dig at få på dine vinduer og døre, så ring til os, og vi sender dig gerne en rigtig farveprøve heraf.
RAL-farven på vores hvide standardfarve er 9016.