Solafskærmende glas

I nogle tilfælde, specielt ved sydvendte facader, hvor du ønsker at reducere varmen fra solen i sommerhalvåret, kan det være, at du skal overveje at få sat solafskærmende ruder i dine nye vinduer og døre. Du kan også være ude for at have rum, hvor du ikke ønsker så meget sollys ind, og så er solafskærmende glas selvfølgelig også en overvejelse værd.

Der findes nemlig mange forskellige slags solafskærmende glas, der altid sættes på ydersiden af termoruden og som selvfølgelig kan kombineres med de andre krav, man kan stille til sine termoruder: energibesparende, personsikkerhed, indbrudssikring og lydisolerende.

Så det du skal gøre op med dig selv, når du har overvejelser om at få solafskærmende glas i dine vinduer og døre, er, hvorvidt det er solstrålerne, du ønsker at holde ude, eller om det er varmereduktionen, du ønsker at opnå, altså en jævn og behagelig temperatur indendørs uanset vejr og årstid.

Se mere om solafskærmende glas her, men ring også gerne til os og lad os snakke om, hvad det er, du netop har brug for.