Sikkerheds- og sikringsglas

Der findes to hovedtyper af sikkerhedsglas:

- hærdet glas, der er 5-6 gange stærkere end almindeligt glas og som granulerer i mange små ufarlige stykker, hvis det slås i stykker og

- lamineret glas, der består af to lag glas, som er monteret sammen omkring en usynlig plastfolie i midten og som v.h.a. folien bliver hængende i ruden, hvis det slås i stykker.

For at undgå personskader skal sikkerhedsglas iflg. Bygningsreglementet anvendes i forbindelse med nybyggeri en række udsatte steder som vist på skitsen nedenfor.

Sikkerhedsglas - illustrationen


Klik på illustrationen for at se den i fuld størrelse

Skift til sikkerhedsglas

Ved renovering kan du dog også vælge at sikre dig mod skader og for en mindre tillægspris vælge at få sikkerhedsglas i dine nye ruder, ligesom der i bygninger, der er offentligt tilgængelige, f.eks. skoler, idrætshaller, butikker osv., altid bør være sikkerhedsglas i vinduer og døre efter skitsen ovenfor.

Begge typer sikkerhedsglas bruges som personsikkerhedsglas.

Hærdet glas kan i mange tilfælde også give en god beskyttelse mod glasnedfald, trykbelastninger, termiske spændinger og hårdhændet behandling, men som sikringsglas, dvs. sikring mod indbrud og hærværk, er det det laminerede glas, der skal satses på. Det besværliggør indbrud gennem ruden, da tyven – udover at bryde glasset – også skal trænge igennem folien, hvilket er vanskeligere. Og jo tykkere glas og folie og jo flere lag, desto mere effektiv sikring.

Vil du hører mere omkring vores sikkerhedsglas, eller har du spørgsmål angående de to glastyper lamineret eller hærdet glas, så ring til os på telefon 98 98 16 75.