Drejekip

Drejekip-vinduet fra Ventisol a/s er et indadgående vindue, der, som navnet siger, både har en kip- og en drejefunktion. Drejefunktionen udnyttes primært i forbindelse med pudsning af rudens udvendige side, mens kipfunktionen anvendes ved den daglige ventilation og udluftning. Rammen betjenes med et greb i siderammen, og i lukket tilstand vender grebet nedad. Den fulde kipfunktion, der foroven - afhængig af rammehøjden – giver en åbning på ca. 10 cm, opnås ved at vende grebet opad, mens drejefunktionen opnås ved at dreje grebet til vandret stilling. Hvis grebet sættes i mellemstillingen mellem disse to, fikseres rammen i en kipfunktion, der giver en ventilationsspalte på ca. 1 cm ved rammens overkant.

Drejekip-vinduet produceres i VEKA’s 70 mm SOFTLINE-system med karm i 70 eller 116 mm dybde. En ekstremt stabil 5-kammer-konstruktion i høj kvalitet, som forener høje isoleringsværdier med nærmest ubegrænsede designmuligheder. I dette system er det muligt at isætte glas/fyldning i op til 42 mm tykkelse og dermed muligt at opfylde selv de strengeste krav til isoleringsværdierne.

Det er selvfølgelig også muligt at få drejekip-vinduet i farvet udførelse og med sprosser.

Se de forskellige profilsnit for de forskellige typer drejekip-vinduer nedenfor.

SOFTLINE 70 mm

SOFTLINE 116 mm